Som speciale- og Ph.D.-studerende rodede jeg med sociale og/eller mobile robotter, både som del af LEGO Lab på Aarhus Universitet og Interaction Lab ved Robotics Labs på University of Southern California (USC) i Los Angeles. Jeg har bygget en del robotter i LEGO og er egentlig aldrig holdt op med at lege med LEGO :) Til min meget store overraskelse kom en af mine LEGO-robotter med i en amerikansk spillefilm. Se mere om mine robot- og LEGO-projekter nedenfor.
Søren Tranberg Hansen og jeg har skrevet bogen "Robotterne iblandt os", udgivet i 2015 på Turbineforlaget.
Robotten Moodles er en humanoid LEGO-robot, som jeg oprindeligt byggede under mit Ph.D.-studium (hvor vi undersøgte, hvor simple midler der skal til for at illudere simple grundfølelser som glæde, vrede, angst og overraskelse - her hed robotten Feelix).Â
Nogle år senere skrev en amerikansk filminstruktør, Leena Pendharkar, til mig, fordi hun havde fundet den på nettet, og hun skulle bruge netop sådan en LEGO-robot, der kunne vise følelser, til en film hun var i gang med at skrive.
Det endte med at jeg byggede et nyt og mere ekspressivt hoved til robotten, og både den og jeg fik en once-in-a-lifetime-oplevelse ved at være med i den lille fine film Raspberry Magic. Se billeder m.m. her.
Mine seje kolleger pÃ¥ Alexandra Instituttet laver en vild Halloween-udstilling pÃ¥ gangen hvert Ã¥r. Jeg lavede en installation med en dukke (stoppet ud med LEGO), som via en sensor registrerede, nÃ¥r nogen gik forbi, og som sÃ¥ begyndte at bevæge sig. Her er en video.Â
Efter Raspberry Magic fik jeg mulighed for at lave Moodles om til en installation i forbindelse med en udstilling på kunstmuseet AROS i Århus. Man tog et håndtag i hånden, og en skærm fortalte, at man nu fik målt alle mulige biodata, og så ville robotten aflæse og mime den følelse, man havde, og en tekst ville beskrive den. Den afspillede samtidig nogle lyde, der passede til følelsen (som var lavet af Rasmus Lunding). Det satte gang i nogle sjove diskussioner om, hvordan man skelner mellem at have følelser og at lade som om.
Efterfølgende har installationen været udstillet på Experimentariet, Industrimuseet i Horsens, Økolariet i Vejle og ved forskellige events.
Søren Tranberg Hansen og jeg havde en idé om at lave en robotbamse, der var sødere og mere nuttet end det robotlegetøj, man dengang kunne fÃ¥. SÃ¥ jeg lavede en prototype pÃ¥ en bamse, der kunne skifte humør, ved at sy noget LEGO ind i den. Se en video her.Â
Oplagt idé (som jeg siden har set man kan fÃ¥ i legetøjsbutikker): Robot der sætter dominobrikker op i en række for dig. Se en video her.Â
Inden Moodles havde jeg lavet et andet robothoved, som kunne bevæge læberne og øjenlågene og dreje med øjnene. I det ene øje sad et kamera, så man kunne se, hvad robotten kiggede på.
Denne lille robothund kører selv rundt på gulvet men kan mærke, når man trækker i hundesnoren, og så drejer den ind og følger efter dig i den retning, du trækker. Og så skifter den ansigtsudtryk undervejs. Her er en lille video.
Jeg mangler en nøgle til toiletdøren, så jeg har lavet et LEGO-signal, der kan vise, om der er optaget. Tyngdekraften er på tilfredsstillende vis tænkt med ind.
En LEGO-udgave af den klassiske genstridige kasse med én knap, som ikke vil tændes. Se video.
I 1998 var der VM i fodbold i Paris - og VM i robotfodbold samme sted. Vi byggede i LEGO-Lab et stort fodboldstadion i LEGO med robotspillere, bandereklamer, lysmaster, måltavle, skinnekamera og 1500 tilskuere, der lavede bølgen.
Ole Caprani, Jørgen Møller Ilsøe, Rasmus Lunding, Line Kramhøft, Mads Wahlberg, Jens Jacobsen og jeg lavede i 2001 en installation med lyd, lys og LEGO-robotter, der som små insekter bevægede sig rundt i et lille økosystem. Se flere billeder her.
Da de første LEGO Mindstorms-computere blev lanceret, fik vi i LEGO-Lab mulighed for at være med til at bygge nogle sjove robotter, der demonstrerede potentialet. Sammen med Esben Østergaard, Simon Steen-Andersen og en fyr fra LEGO (hvis navn jeg desværre har glemt) var jeg med til at lave et orkester af LEGO-robotter, der spillede "An der schönen blauen Donau" på legetøjsinstrumenter. Hver musiker havde sit eget lille karaktertræk som fx at rulle med øjnene eller vippe solbrillerne op.
Her kan du se en halvdårlig generalprøve.